Hvordan foregår det?

Der er meget stort forskel på, hvorfor man vælger at gå i terapi, og derfor ser forløb med en terapeut også forskellige ud. Nogle kommer med et specifikt problem, for andre handler det mere om noget, der ikke er konkret defineret. Det kan være et generelt ubehag eller en følelse af ikke at slå til uden helt at kunne sætte en finger på det.

For nogle er det nødvendigt, med en samtale med mig inden de booker, og for andre er det ikke nødvendigt. Det er vigtigt, at du mærker efter, hvad der er bedst for dig.

Et forløb kan se sådan ud:

  1. En kort telefonisk samtale, hvor vi taler sammen om dine problemstillinger, og du får en fornemmelse af, hvem jeg er.
  2. Du booker en session på et tidspunkt, der passer dig (fysisk eller online).
  3. Du møder op til den aftalte tid (En session varer ca. en time – første session varer ofte lidt længere).
  4. Du mærker efter, hvordan du har det og booker igen efter behov.
  5. Alt efter problematikken er det normalt, at man har tre til ti sessioner.

Hvor foregår det og er der parkering?

Jeg laver terapi i Aarhus i Vestergade i centrum af byen, og der er desværre ikke tilknyttet parkering til klinikken, men man kan parkere i gaderne omkring vestergade, – med parkerings-app er der to timers gratis parkering, hvilket vil være tilstrækkeligt til en session.

Toilet og venteværelse:

I klinikken er der et toilet, som du kan benytte, og der er venteværelse. Hvis du kommer i god tid, så kan du sagtens sidde stille og roligt og vente.