Offerrollen

Offerrollen/offermentalitet

Ordnet.dk definerer offerrollen son en: position hvor man fremstiller sig selv som offer for omstændighederne, for andres handlinger, uvilje el.lign.

Når man er i offerrollen, så vil man altså se det, som om det er de andres, omstændighederne eller måske en dårlig barndoms skyld. Man tager ikke ansvar for sig selv, og der skal ikke herske tvivl om, at det er meget ubehageligt for et offer at være i offerrollen, men det er også ganske generende for pårørende, venner og kolleger at forholde sig til et offer. Ind i mellem kan vi alle være ofre, men har man en stabil kerne, så vil man hurtigt være ude af offerrollen igen og kunne agere, – kendetegnet ved et offer er, at de ikke agerer, da de ikke mener, det er deres skyld eller deres ansvar, så de forventer faktisk, at andre skal agere og handle. Det er uundgåeligt at leve et liv uden smerte, og vi har alle forskellige måder at behandle og bearbejde smerten på. Normalt kan vi gøre ”noget”, så vi kommer ud af smerten, men det er ikke muligt for et offer, da de sidder fast i smerten, eller den modgang de møder og dykker dybere og dybere ned i den. Offeret har en tendens til at få noget ud af at være i offerrollen. Ubevidst tror offeret, som har dårligt selvværd, at vedkommende får opmærksomhed og omsorg ved at bevare offertilstanden, fordi når de har ondt af sig selv, så er der ofte nogen, der hjælper. Det er eller kan være en ond cirkel, for offeret ser ikke løsninger, og derved kan de blive en belastning for pårørende eller de hjælpere, der stiller op, fordi vil opleve at løbe panden mod muren, fordi den hjælp de tilbyder er forgæves. På den måde er offeret en belastning for omgivelserne og sig selv.

Sådan genkender du et offer:

  • De ønsker at andre anerkender deres lidelse (men er ikke interesserede i løsninger).
  • De prøver at lægge skylden over på andre og livet generelt (”Jeg er altid uheldig”).
  • Fralægger sig ansvar (Det er de andres eller omstændighedernes skyld).
  • Offeret er passivt, opgivende og fastlåst.
  • De manipulerer med andres følelser (De ønsker, at vi skal høre om deres smerte, og på den måde opnå visse privilegier).
  • Dømmer og vurderer sig selv og andre negativt.
  • Tager energi fra andre.

Offeret er styret af:

  • Frygt 
  • Negativ kontrol
  • Andres bekræftelser og anerkendelser
  • Lavt selvværd og manglende tro på sig selv
  •  

Og de fysiske og psykiske symptomer på offeradfærd er ofte:

  • Lidelse
  • Smerte
  • Rastløshed
  • Fastlåsthed
  • Vrede
  • Bitterhed og kynisme

Hvad kan man gøre?

Vejen væk fra offerrollen er allerførst at blive bevidst om den. Når vi er bevidste om, at vi reagerer med offermentalitet og offeradfærd, og vi forstår hvilke konsekvenser adfærden har for os og vores omgivelser, kan vi ændre og udvikle os i en anden og mere støttende og positiv retning for os selv. Herefter er det en god ide at søge hjælp, så man kan få bearbejdet de følelser og mønstre, der er bag offermentaliteten.

Hvad skyldes offermentaliteten?

Offermentaliteten kan faktisk være et tillært mønster, som offeret har tillært i barndommen, fordi en af forældrene lever i offerrollen, også overtager offeret ubevidst den adfærd, som barnet oplever, at forælderen har. Det foregår på et ubevidst plan. Man kan også danne en offermentalitet pga. tyranniske forældre eller mobning i skolen eller andre steder. Det kan også være, at offeret har oplevet overbeskyttende forældre, der ikke har givet barnet/offeret en chance for lære at tage ansvar selv, og endelig kan offerrollen forstærkes, hvis vi behandles som ofre af andre. F.eks. af sagsbehandlere, plejepersonale, pædagoger, lærere eller andre repræsentanter for  “Systemet”, som kan udvikle sig til en slags “Pseudo-forældre”. Offermentalitet kan også skyldes traumer, som man er fastlåst i.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *