Tilknytningsmønstre og kærlighed

Tilknytningsmønstre og relationer

Tilknytningsmønstre og kærlighed/relationer

Tilknytningsmønstre handler om, hvordan vi, som mennesker, ubevidst forholder os til andre. Det er både, hvordan vi har det – og hvordan vi reagerer i forhold til andre mennesker. Det omhandler, hvordan vi opfører os overfor andre, og hvordan vi tolker andres opførsel overfor os, – i kærlighedsrelationer og i forhold til andre mennesker: vores familie, børn, venner, kollegaer, chefer og andre. Vores tilknytningsformer består af (ubevidste) overbevisninger samt automatiske tanker, følelser og handlinger. De ligger i autopiloten eller i den rygsæk, som vi ubevidst har med os. De er reaktioner fra den gamle del af hjernen, der udgøres af hjernestammen og det Limbiske system.

Der finder forskellige teorier om emnet, men generelt taler man om fire forskellige tilknytningsmønstre: den trygge, og tre utrygge: den ambivalente, den undvigende og den desorganiserede.

Når vi er helt små, lever vi i symbiose med vores mor, og vi er afhængige af, at hun kan afkode vores behov og tilfredsstille dem, for at vi føler os trygge i verden. Har mor svært ved at imødekomme, være i symbiosen eller aflæse vores behov, så kan betyde, at vi udvikler et af de utrygge tilknytningsmønstre. Efter symbiosetilstanden med mor, begynder et barn at søge ud i verden. Her er det afhængig af, at mor giver lov til at søge ud, og at hun er klar, når der er behov for at vende tilbage til den trygge base hos hende, og hvis Mor har svært ved at give slip eller ikke kan lade barnet vende trygt tilbage, kan der udvikles et utrygt tilknytningsmønster. Det er meget tidligt i vores liv, at vi danner grundlaget for vores tilknytningsmønster.

Den trygge:

Mor og/eller far har været nærværende, indfølende og stabile i barndommen. Du er hel og fri til at gå ind og ud af kontakten med den anden i et naturligt flow! ”Smelte sammen med” på nogle tidspunkter og være dig selv på andre tidspunkter!

I nogle tilfælde kan du i en eller anden udstrækning have udviklet den trygge tilknytning senere hen i livet, hvis en anden (Eksempelvis en bedsteforælder, en moster, en reserve forældre etc.) har været tryg for dig i barndommen.

Den undvigende:

Barnet har tidlig været udsat for afvisning, følelsesmæssig lukkethed, fjendtlighed, fjendtlige øjne/ansigter fra mor og/eller far. Derfor er det blevet mere sikkert at tage afstand fra end at være i kontakten med andre. Det kan være, at mor/far var ukærlige, fordi de ikke selv havde oplevet kærlighed. Eller hvis mor havde problemer under graviditeten eller med graviditeten, måske oplevede hun en hård fødsel eller fik en fødselsdepression. Hvis en af forældrene var præget af træthed, stress, sygdom, eller der var konflikter mellem forældrene, andre søskende osv.

For barnet kan disse ting have fået mor/far til at virke kolde. Forældrene kan have sørget for de praktiske behov, såsom mad, ren ble etc. Men der manglede et følelsesmæssigt nærvær, hvor barnet kunne føle varme, glæde og føle sig ønsket og velkommen. Forældrene gav måske, men uden at have lyst til at give, eller uden at have noget at give af. Resultatet er, at man helt ubevidst beslutter sig til “Jeg klarer mig selv”. Man har fokus på selv at dække sine behov. Der kommer en tendens til at gøre betydningen af sine behov, forhold og andre mennesker meget mindre – end betydningen reelt har.

Den ambivalente:

Kærligheden og nærværet har været der i form af mor/far, for så at forsvinde uden forvarsel. Derefter kom den måske igen for så at forsvinde (yo-yo-effekt), uden barnet har kunnet regne ud, hvornår kærligheden var til rådighed. Derfor bliver barnet optaget af at regne ud, hvordan det kan få kontakt og kærlighed, fordi det jo lykkes ind i mellem. Barnet tror derfor, det har noget med barnet selv at gøre.

I vores kultur har de fleste af os en del af dette tilknytningsmønster, fordi vi er blevet passet i institutioner. Mor og far er der, så er de væk, så er de der igen osv., inden barnet er stort nok til helt at regne ud, hvordan og hvorledes det egentligt hænger sammen.

Mønstret for den ambivalent er, at barnet er overoptaget af ’den anden’, og derfor nemt mister sig selv. Barnet mangler at opleve en vedvarende stabil relation. Barnet identificerer sig med: “Jeg længes, men jeg har ikke”! Hvis barnet får kærlighed, eller den anden er tilgængelig – så vil det typisk miste interessen. Det kan være svært for en partner at få lov til at elske denne type.

Den desorganiserede:

Vi mennesker har to grundlæggende behov; behovet for tryghed og behovet for tilknytning. I Maslows behovspyramide ligger disse behov nummer 2 og 3 (Nr. 1 er de fysiologiske behov). Hos den desorganiserede var disse to modsatrettede i barndommen. Mor og/eller far eller eventuelt søskende eller andre nære familiemedlemmer har været overvældende, smertefulde, skræmmende, eller forældrenes forhold har været det. Det, som er foregået, har overhovedet ikke givet mening for barnet. Forældrene har signaleret: ”Kom her og bliv væk!” eller har skiftet mellem ekstreme tilstande uden hensyn til barnets signaler. Det sker eksempelvis, hvis de voksne drikker. For børn er det meget skræmmende med berusede forældre (den ene eller begge).

Forældrene kan have sat barnet i valgsituationer, hvor det uanset, hvad det valgte, ville føle sig forkert. Eksempelvis at man kunne vælge mellem at tage sig af mor, gøre hende glad, mens man måtte tilsidesætte sig selv og sit velbefindende eller have oplevet, at mor truede med selvmord, eller gik og var væk måske flere timer. Alternativt at skulle vælge mellem mor og far eller lignende dårlige valgsituationer eller have oplevet, at der har været overgreb i familien, enten noget man selv har været udsat for, eller noget man har været vidne til.

Som voksen er kærligheden derfor skræmmende, samtidig med at man har brug for den. Healingen af dette tilknytningsmønster indfinder sig først, når man heler det instinktive niveau. Det vil sige, at man heler de gamle traumer. Det kræver traumebehandling og at man får bearbejdet oplevelserne på det ubevidste niveau (Det handler om, at chok og traumer sætter sig i kroppen, og der skal mere til end samtaleterapi, for at nulstille disse chok og traumer).

Den gode nyhed

Det er muligt at omskrive et utrygt tilknytningsmønster og udvikle det, der kaldes ”tillært tryg”. Det betyder, at man lægger sit oprindelige tilknytningsmønster bag sig og begynder at møde verden åbent og nysgerrigt.

Det fordrer, at man arbejder med sig selv. Man kan heldigvis reparere et tilknytningsmønster ved at udvikle nye og sunde relationer.

Oprindelse

Tilknytningsteoriens er udviklet af den engelske psykolog, psykiater og psykoanalytiker John Bowlby. Han voksede op i den engelsk overklasse, hvor han kun så sin mor en time om dagen, og senere kom han syv år på drengekostskole.

Hans interesseområde var de følelsesmæssige bånd mellem børn og forældre, og disse bånds betydning for voksenlivet, hvilket han forskede i fra midten af 1900-tallet.

Senere har den amerikanske udviklingspsykolog Mary Ainsworth inddelt tilknytning i fire kasser: tryg tilknytning, afvisende/undvigende, ængstelig/ ambivalent og desorganiseret.

Chok- og traumebehandling

I forhold til chok og traumer, så er det naturligt at kigge på nervesystemet i forbindelse med tilknytningsteori. I virkeligheden kan man sidestille det at blive afvist, ikke mødt eller ind i mellem forstået og andre gange ikke forstået med en chok-tilstand, som nervesystemet reagerer på og dermed udvikler strategier i forhold til, – derfor vil det være naturligt at behandle de utrygge tilknytningsmønstre med chok- og traumebehandling.

Tilknytning og kærlighed

I en kærlighedsrelation kan tilknytningsmønstrene ind i mellem spille en negativ rolle eller spænde ben for os, – derfor kan det svare sig at tage ansvar for eget tilknytningsmønster, og hvordan det påvirker partneren men også egne reaktioner, som kan være destruktive for en åben dialog og et kærligt, ærligt og sundt forhold. Når to mennesker med en tryg tilknytning tørner sammen, så er der et godt potentiale for et langt og stabilt forhold. Men tørner en med en tryg tilknytning sammen med en med en af de utrygge, så kan der opstå problemer, ligeledes vil det ofte være problematisk for to med utrygge tilknytninger at få tingene til at fungere, men meget kan lykkes – hvor der er vilje, er der vej.

Den undvigende tilknytning er eneboertypen, der trives bedst alene, går sine egne veje og er privat. I et forhold kan denne type være utilgængelig i en eller anden udstrækning og trække sig. Det kan være mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk. Partneren vil opleve/have en følelse af, at der er en afstand. Typen undertrykker sine behov – så partneren ikke får klar besked om, hvad denne type ønsker eller ikke ønsker. Den undvigende fordømmer (ubevidst) og tager afstand til sin partners behov og foragter muligvis (ubevidst) sin partners følelsesmæssige udtryk. Typen trækker sig eksempelvis, hvis partneren græder eller er vred. Den undvigende taler nedsættende om følelsesmæssige reaktioner. Den undvigende har ikke nødvendigvis megen indlevelse, den kan mangle helt, og vedkommende stiller ikke (helt) op og er ikke (helt) nærværende i forholdet.

Den ambivalente tilknytning har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse i et kærlighedsforhold, og har svært ved at få ro på og ”lande” af sig selv, når vedkommende er påvirket følelsesmæssigt eller i alarmberedskab – har brug for en anden til at hjælpe sig med dette, og vedkommende mangler opmærksomhed på egne behov. I et kærlighedsforhold kan den ambivalente have (store) følelsesmæssige udbrud og let blive oversvømmet af følelserne (der blander sig fra fortiden). Typen tror det alt sammen handler om partneren og ser ikke, at den følelsesmæssige oversvømmelse i høj grad kommer fra egen fortid.

Den ambivalente har let ved at brokke sig og bebrejder sin partner alt muligt, dog ofte indirekte og martyragtigt, siger eksempelvis: ”Du vil også meget hellere være sammen med de andre”, ”Du tænker altid på dit arbejde først”, ”Jeg gør alt muligt for dig”

Den ambivalente kan mangle at tage ansvaret fuldt ud for sig selv og bliver dermed let utilfreds – skubber det over på partneren. En offerrolle, der typisk er ubevidst. Vedkommende tænker: ”Hvis bare han/hun…., så ville vi/jeg være lykkelige” (ansvarsfraskrivelse).

Den desorganiserede kan føle sig som en fejltagelse i forholdet på grund af sine overvældende reaktioner (”dramaqueen/king”). Intensiteten i reaktionerne skyldes, at denne type har måtte undertrykke overlevelsesinstinkterne i de(t) oprindelige kærligheds forhold til mor/far, da vedkommende var barn. Det skaber en spændingstilstand, som så kan blive udløst spontant og eksplosivt i det voksne liv. Den desorganiserede kan have en forvirring omkring, hvornår en kontakt med en anden er tryg, og hvornår det er nødvendigt at flygte eller kæmpe. Vedkommende kan opleve at være rundt på gulvet i forholdet og have svært ved at finde ud af, hvad der foregår, og er ofte fastlåst i ”Kom her – og bliv væk!” mønstre. I et kærlighedsforhold kan den desorganiserede have svært ved at vide, hvornår det er i orden at stole på andre – eller hvordan! Typen kan have enten ”blind” tillid eller ingen tillid, og kan have svært ved at tyde faresignaler – fordi vedkommende som barn lærte at overhøre disse. Den desorganiserede kan have svært ved at mærke sine grænser, og derfor have svært ved at sætte dem, og kan have svært ved at stole på, at grænserne er i orden. Vedkommende kan have vedvarende behov for enten at flygte eller kæmpe i et forhold. Følelse af tryghed mangler i høj grad.

I de utrygge tilknytningerne kan terapi være nødvendigt for at få bearbejdet de traumer, der ligger til grund for de problematikker, som vedkommende er udfordret af. Det kræver bevidsthed og vilje at bearbejde de utrygge tilknytninger, men der kan ske meget, hvis man er villig til at se på sig selv.