Traumebehandling, – hvad får jeg ud af det?

Traumebehandling kan for mange lyde diffust. Måske tænker du:
“Jeg har jo ikke været udsat for noget voldsomt”
eller “Jeg fungerer jo, så hvorfor skulle jeg gå i traumebehandling?”

Derfor vil jeg gerne sætte ord på, hvad traumebehandling faktisk hjælper med – helt konkret.

Traumer handler ikke kun om det, der er sket. De handler om det, der stadig sker indeni. Om reaktioner, der dukker op igen og igen, uden at du bevidst vælger dem.

Måske kan du genkende noget af dette:

  • du bliver hurtigt overvældet, stresset eller følelsesmæssigt ramt
  • du reagerer kraftigere, end situationen egentlig kalder på
  • du føler uro, angst eller indre alarmberedskab uden helt at vide hvorfor
  • du trækker dig fra relationer eller kommer til at overtilpasse dig
  • du har svært ved at mærke dine grænser eller dine behov
  • du føler dig “fastlåst” i gamle mønstre, selvom du har arbejdet med dig selv

Traumebehandling hjælper med at løsne det, der sidder fast i nervesystemet. Det, som ikke kan tænkes væk – men som kan forarbejdes.

Mange oplever, at de efter traumebehandling:

  • får mere ro i kroppen og hovedet
  • ikke længere bliver trigget på samme måde
  • kan være til stede i nuet uden hele tiden at være på vagt
  • får lettere adgang til følelser – uden at blive overvældet
  • oplever større selvforståelse og selvmedfølelse
  • mærker sig selv tydeligere og handler mere frit

Det betyder ikke, at livet bliver perfekt eller problemfrit. Men det betyder ofte, at fortiden ikke længere styrer nutiden.

Traumebehandling handler i sin kerne om frihed. Frihed til at reagere mindre automatisk. Frihed til at være mere dig – her og nu.

Tak fordi du læser med. Jeg er glad for, at du er her, og jeg håber, at dette har gjort traumebehandling en smule mere tydelig og genkendelig. Pas på dig og du er velkommen, kærligst Pernille

Traumebehandling - hvordan hjælper det?