Hvad stiller jeg op?

Traumer og mønstre

Min gamle underviser sagde: Et chok kan blive til et traume, som så kan blive til et mønster. Og hvordan skal det så forstås? Kommer vi ud for et chok, så går vores systems i ”frys-mode”, – vores nervesystem vurderer, at der er fare på færde, og vi har tre muligheder: kæmp, flygt eller frys. Traumer handler i sin essens om en fastfrossen situation eller reaktion; en følelse, et udtryk, et ønske eller en grænse, der ikke fik frit afløb og derfor har sat sig fast i kroppen. Vi forsøger nu at få det ubehagelige til at gå væk, hvis chokket ikke bliver forløst kan det udvikle sig til et traume. Vi gemmer de ubehagelige følelser væk for at beskytte os selv ved et traume. Kroppen og vores nervesystem husker imidlertid dette uforløste chok for at passe på os, så vi kan undgå noget lignende ubehageligt. Men.. kommer vi tæt på det uforløste, så vil vi få en reaktion, for vi kan ikke styre nervesystemet, når det først er på spil, – derfor kan dette holde os væk fra forskellige ting i vores liv og dagligdag, fordi vi ikke vil mærke det ubehagelige, – vi undgår alt det, der kan vække traumet til live, og er vi der, så har traumet udviklet sig til et mønster, fordi det styrer vores valg.  Vi kan få tanker som ”jeg gider ikke have det sådan eller reagere sådan”, og det er vigtigt at forstå, at det er ”beskyttelsen”, – den reaktion som nervesystemet og kroppen har, der er det reelle problem, fordi det er panseret, og den kontrol vi har bygget op, som holder os fast.

I stedet for at kæmpe, for at holde følelsen eller følelserne væk, så kan vi lade dem komme frem i lyset på en kærlig måde. Vi kan lade panseret falde ved at invitere ”det uforløste” frem i lyset, fordi det ofte mister sin kraft, når det kommer frem. Når vi tør være sårbare og kigge på de følelser, der er (det uforløste), så kan vi for alvor hele og slippe den gamle beskyttelse, de gamle mønstre som har styret os på en uhensigtsmæssig måde. Lad os sammen kigge på de gamle mønstre, traumer og chok.

Når vi arbejder med uro, ubehag og stress eller angst, så er der tre niveauer, der er helt centrale: vores nervesystem, vores mønstre og vores længsler. Hvis vi er i chok, traume eller mønster, så er faren dreven over, men kroppen er stadig i alarmberedskab. Følelserne og tanker er i bevægelse, og vi kan ikke finde ro. Første skridt er, at få kroppen til at forstå (og det kan vi ikke med logik), at faren er dreven over. Når vi er klar til at se på beskyttelsen (de gamle mønstre), som er en tillært måde at være i verden på med et roligt nervesystem, så kan vi komme ud af de dårlige omstændigheder og kigge på, ”hvorfor havner jeg i denne situation, relation, følelse igen og igen, hvorfor bliver jeg ved med at gentage det samme, som ikke rigtigt bringer mig videre?” Det er en udfordrende del, fordi vi skal konfrontere nogle svære ting. Det tager tid, og vi skal være selvkærlige. Når vi kommer i kontakt med det vi frygter, så kommer vi også, i kontakt med det vi længes efter (3. niveau: længsler). Vi bliver mere bevidste om, hvad vi har lyst til, og vi tør sige det højt. Vi begynder at udtrykke os med krop og følelser, i retning af de ting vi ønsker og kan sige fra, overfor de ting vi ikke ønsker, derfor: 1. Ro på nervesystemet, 2. arbejde med de gamle mønstre 3. fører til, at du frit kan mærke dig og udtrykke, hvad dine behov er, sige fra og dermed blive en bedre og mere autentisk udgave af dig selv.